I øjeblikket er der fire malerier af Johannes Grenness (1875-1975) til salg på Bruun Rasmussen netauktioner. Jeg har valgt at fremhæve to af dem i dette indlæg. Det er ikke en kunster, jeg har stiftet meget bekendtskab med tidligere, men jeg synes, at de udbudte malerier er meget tiltalende.
Johannes Grenness er født i Norge. Han var en længere årrække elev af PS Krøyer (1851-1909), som fik stor indflydelse på hans kunst. Johannes Grenness bosatte sig fra 1903 i Danmark og giftede sig med en dansk kvinde.
http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300838711&did=1004814&mode=detail
Ovenstående maleri "Mor og barn på stranden" leder tankerne hen på Krøyer og skagensmalerne. Om maleriet er malt i Skagen eller Nordsjælland, kan man umiddelbart kun gisne om. Hans svigerfamilie skulle have haft tilknytning til Gilleje, og det er ikke utænkeligt, at det er Sverige, man kan se i horisonten. Det er i hvertfald et lyst og efter min mening tiltalende maleri. Vurderet til 15.000 kr.
http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300783685&did=1004814&mode=detail
Det næste maleri forstiller hans datter Signi. Hun har ryggen vendt mod beskueren og er umiddelbart i gang med at dufte til en blomst. Et intimt portræt. Vurderet til 8.000 kr. - 10.000 kr. Begge malerier har været udstillet på Munkeruphus i Dronningmølle i 2003. Ud over landskaber og portrætter, har Johannes Grenness også malt en del blomstermotiver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar