Georg Emil Libert (1820-1908) har ikke fået så meget opmærksomhed i kunstlitteraturen. Han er stort set kun omtalt i Weilbach og som indskudte sætninger i diverse kunstbøger. Libert er jævnaldrende med de kendte danske landskabsmalere såsom Johan Thomas Lundbye (1818-1848), Peter Christian Skovgaard (1817-1875) og Vilhelm Kyhn (1819-1903). Ligesom Kyhn oplevede han det meste af guldalderen og det moderne gennembrud. Libert repræsenterede en mere europæisk linje i sin kunst, men han har også malt malerier i den mere national romantiske ånd.
http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&q=libert&iid=300837500&mode=detail
Liberts billeder ses jævnligt på auktion, og prisniveauet er i den lavere ende med enkelte højdespringere. Hans motiver stammer ofte fra Norge og Bornholm, og han valgte ofte at inkludere ruiner såsom Hammershus eller Koldinghus på malerierne. Ydermere har han malt mange stemningsfyldte malerier, hvor måne, skyer og himmel spiller en central rolle.
På det aktuelle maleri ses en ensom robåd badet i månelys . Jeg kommer til at tænke på den norske kunstner Peder Balke (1804-1887), men hvor Balke er fuld romantik og dramatik, er det som om, at Libert i sit maleri også trækker på naturalismen. Et fint maleri i et meget tilgængeligt prisleje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar