Agnes Slott-Møller (1862-1937) og Harald Slott-Møller (1864-1937) er repræsenteret med i alt tre malerier på den aktuelle auktion.
http://www.auction2000.se/auk/w.Object?inC=ANET&inA=20160308_1408&inO=59
I ovenstående maleri af Harald Slott-Møller fornemmer man den kølige aftenluft og mærker den friske duft af dug gennem vinduet. Hvilken melodi, kvinden spiller, kan vi kun gætte på, men jeg er sikker på, at de har en mindreværdig aften. Maleriet er vurderet til mellem 25.000 kr. og 30.000 kr.
http://www.auction2000.se/auk/w.Object?inC=ANET&inA=20160308_1408&inO=63
Agens Slott-Møller fandt ofte sine motiver med udgangspunkt i danske folkeviser. Jeg skal ikke foregive, at jeg kender folkevisen om Terkel Trundesen. På det aktuelle maleri fanger vi Terkel i den triste situation, at hans elskede er blevet gift med en anden. Jeg formoder, at det er vores hovedpersoner i forgrunden. Vurderet til mellem 10.000 kr. og 15.000 kr.
http://www.auction2000.se/auk/w.Object?inC=ANET&inA=20160308_1408&inO=64
Det sidste maleri er malt af Harald Slott-Møller og forstiller ærkeenglen Gabriel og Jomfru Maria. Specielt Jomfru Maria er utroligt fint malt. For mig leder hun tankerne hen på art nouveau bevægelsen og på svenskeren John Bauer (1882-1918).
Det er altid værd at bemærke rammerne på malerier af Slott-Møller ægteparret. De er tit udført i fin skønvirkestil. Ofte, som det også er tilfældet med ovenstående maleri, er udformningen tilpasset selve maleriet. Vurderet til mellem 20.000 kr. og 30.000 kr.
Ud over ovenstående byder auktionen på en lang række værker af andre kunstnere, blandt andet et skønt portræt af Christian den VI som barn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar