torsdag den 11. februar 2016

Så kom årets første internationale Bruun Rasmussens auktion op på hjemmesiden

Det er svært at gøre et kup på den internationale auktion hos Bruun Rasmussen. Kvaliteten og priserne er i top. Jeg vil op til auktionen fremhæve et par malerier, som måske ellers ikke får så meget omtale. 

http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&q=ilsted&iid=300790980&mode=detail

Fokus er denne gang på Vilhelm Hammershøi (1864-1916). I den forbindelse er der ikke overraskende ligeledes et stort udbud af Carl Holsøe (1863-1935) og Peter Ilsted (1861-1933). Alle tre kunstnere kendte hinanden. Ilsteds søster var gift med Hammershøi. Med en vurdering på 60.000 kr. har ovenstående interiør af Peter Ilsted den laveste vurdering af de Hammershøi relaterede værker. Et godt maleri, mindre tungt end Hammershøi. Spændende er det, at på trods af, at maleriet er mennesketomt, fornemmer man alligevel en tilstedeværelse - fint underbygget af vasen med blomster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar