lørdag den 29. april 2017

Anton Eduard Kieldrup på Bassenge

Som altid er der en del dansk kunst udbudt på det tyske auktionshus Bassenge. Ligeledes kan man også denne gang genfinde malerier, som tidligere har været udbudt på det danske marked, men hvor folk forsøger at flytte malerierne i håb om at tjene penge. En svær øvelse, når både gebyr og transport er betalt.

Denne gang vil jeg fremhæve en fin lille skitse fra 1855 af Anton Eduard Kieldrup (1826 - 1869), som jeg ikke tideligere har set på auktion.
  http://www.bassenge.com/bassenge/de/lose.asp?c=I&lot=6108&DET=1&SUCHTEXT=kieldrup
Ovenstående gengivelse er let beskåret. Kieldrup er et rimmeligt ubeskrevet blad i den danske kunsthistorie. Man kan finde ham ophængt på den Hirschsprungske samling, Bornholms kunstmuseum og på Rudersdal museer.
Netop Rudersdal havde han et særligt forhold til. Hans bryllupsrejse gik til Søllerød, og han har lavet mange malerier fra området. Nedenfor ses to malerier fra Søllerød. Det øverste er "Ved kirkeskovhuset i Søllerød" og det nederste forestiller "Søllerød kirke set fra haven ved Vejlegård". Malt i henholdsvis 1857 og 1859.
 Fotoet stammer fra : http://histtop.dk/arrangementer.html
Ofte kan man finde hans malerier til meget lave priser. Den udbudte skitse er dog i den dyre ende og er vurderet til 2.500 euro.  Det er svært at sige, hvor motivet er taget. Det ligner ikke umiddelbart et dansk landskab. Kieldrup var i Norge i 1855, så skitsen stammer sandsynligvis derfra.